Softwareudvikler

Millioner af opkald går igennem Firmafons platform, der forbinder virksomheder i hele landet med deres kunder. Vi er rygraden i tusindvis af virksomheders daglige kommunikation med kunder, kollegaer, partnere og leverandører. Vi er på udkig efter en udvikler, som sammen med resten af udviklingsteamet kan bygge fremtidens platform for telefoni og kommunikationsløsninger til virksomheder.

Vi har bygget et teleselskab fra bunden

Vi modtager et telefonopkald fra vores upstream-operatør via SIP-protokollen til vores egen telefoniserver, der sender det videre til mobiltelefoner og browsertelefoner.

Vi viser opkaldet i vores React/Redux-frontend, hvor man let kan stille om eller se tidligere opkald fra samme nummer.

React-frontenden kan bruges fra en browser, men man kan også installere vores Electron-app for at få bedre understøttelse med headset.

Som supplement til telefoni kan vores kunder også modtage henvendelser via vores chatserver, der er bygget i Elixir.

Vores Ruby on Rails-applikation håndterer opsætning af omstillingsfunktioner, bestilling af abonnementer, fakturering, nummerportering, udsending af simkort mv.

Vi har ikke vores egne mobilmaster, men benytter TDC's og Telenors mobilnet. En del af vores telefoni kører på vores eget jern, og resten kører hos Amazon.

Udviklingsteamet bruger Github og Buildkite. Vi laver kodereview og holder daglige stand-ups.

Du kan potentielt komme til at arbejde med alle tekniske discipliner på vores platform. Hvilke områder du kommer til at sidde med, afhænger af dine interesser og kompetencer. 

Dig 

Du behøver ikke mestre alle de teknologier, vi bruger. Om du er frisk fra universitetet eller en gammel rotte er mindre afgørende. Det vigtige er, at du har hovedet i orden og den rette indstilling.

Du er:
  • Selvdrevet og målrettet
  • Nysgerrig og instillet på at lære nye teknologier
  • Ansvarlig og omhyggelig
  • Afslappet og humoristisk

Firmafon

Firmafon er startet i 2009. Vi har en efterhånden stor kundebase, men har bevaret kulturen og begejstringen, fra da vi var et lille start-up. Vores ambition er ikke være størst, men bedst. Derfor bruger vi også vores kunders feedback og ønsker og kan rykke hurtigt på at udvikle nye features.

Vi tilbyder:

  • Et bredt spektrum af tekniske udfordringer i mange forskellige teknologier
  • Mulighed for indflydelse på produktet
  • Frihed under ansvar
  • En uformel stemning
  • Lyse lokaler på Østerbro
  • Gode kolleger og en lækker frokostordning

    Se Firmafons værdier og læs mere om at være en del af Firmafon-holdet her

Interesseret?

Jobbet er fuldtid og med start hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale. Send din ansøgning, CV og eventuelle spørgsmål til Senior Tech Lead, Christian Schmidt (cs@firmafon.dk). 

kontorbilleder-softwareudvikler-hos-firmafon


Sådan ansøger du

Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning + CV til Senior Tech Lead Christian Schmidt (cs@firmafon.dk).