CMO

Sidsel Forchhammer

Jonglér-typen: At omfavne hele Firmafons kommunikations- og marketingafdeling samt at få nye projekter ud af starthullerne er én rutineret manøvre ud af mange for Sidsel! Efter en strøm af erfaringer fra film, design- og bilbranchen, var det Firmafon, der fik hendes ubeskårede kærlighed for over tre år siden (vi hører jubilæums-klokker). 

En hybrid af kompetencer. Sidsel fløjter ekstra de dage, hvor den kreative del af hjernen får lov at flette fingre med de analytiske tangenter. Her lever de gode idéer og det smittende humør som Sidsel dagligt bærer med sig gennem kontoret.

Generalisten. Sidsel hævder, hun ikke er specialist, men vil svare på stort set alt med en usikkerhedsmargin på 3 % (Noget hun har udviklet gennem mange års quiz-erfaring). Spørg hende om alt fra Københavnske restauranter, design-outlets og hun kender svaret. Firmafon lever i Sidsel, der ligesom resten af foretagendet kæmper for at gøre det teknisk besværlige nemt og ligetil for vores kunder og vores kunders kunder.

‹ Tilbage til Om Os