Head of Sales

Nicolaj Mikkelsen

Proceselskende inbound-mogul. Hold fast i rælingen, når Nicolaj slår kursen fast og giver potentielle kunder gode grunde til at vælge Firmafon. Som Head of Sales sørger Nicolaj for at forklare Firmafon i øjenhøjde og formidle budskabet: at både store og små forretninger vil vokse med en nemmere softwareløsning.

Flokløftende fodbolddribler. For Nicolaj findes de bedste arbejdsdage i synergien mellem gode kundedialoger og det stålstærke sammenhold, der løfter hele teamet. Sammenholdet finder han også på fodboldbanen, hvor han mellem mållinje og stolpe bevæger sig som tidligere topspiller for FC Roskilde og nu huserer på toppen af et hjemmelavet 7-mands drengehold.

Højre sko først og boyband-musik. Fodtøjet iklædes på Nicolaj ikke vilkårligt, men altid fra højre mod venstre (det bringer held!). Og held skal han bruge, hvis han en sjælden gang får overtaget playlisten i Firmafon, hvor han har varslet et indtog af Westlife, Backstreet Boys og Breezers (efter lukketid naturligvis). 

‹ Tilbage til Om Os