Creative Producer

Mads Moritzen Bak

Skaber indhold, som folk har lyst til at bruge tid på. Har du set en video eller et blogpost af Firmafon, giver den 1,50 igen på oddset, at det er Mads, der har produceret det. Mads kæmper for, at Firmafons indhold skal være nemt og ligetil at forstå – også selvom Firmafons emner kan være teknisk besværlige. Og så elsker han, når indholdet har en form, som vores kunder og kunders kunder gider at bruge tid på.

Sætter pris på en kop nescafe med mælk og mandelcroissants fra Mirabelle. Mads bor på Nørrebro – cirka 6 minutter og 54 sekunder fra Firmafon på cykel. Og når han skal forkæle sig selv om morgenen, køber han en mandelcroissant fra bageren Mirabelle, der bliver suppleret med en kop nescafe med mælk. Han er uddannet humanist fra Københavns Universitet og er nu ved at uddanne sig til også at være data- og talnørd hos Firmafon – så de kreative værdier bliver forenet med den analytiske verden.

Spillet fodbold hele livet, men fandt som 15-årig ud af det ikke skulle være karrierevejen. Mads har spillet fodbold, siden han var 6 år. Men da han var 15 år, fandt han ud af, fodbold ikke skulle være karrierevejen, fordi Brøndby og FCK var en del mere interesseret i hans holdkammerater end ham. Til gengæld var fodbolden med til, at han i 2014 fik rollen som Henrik ‘Store’ Larsen i den danske spillefilm ‘Sommeren 92’.

‹ Tilbage til Om Os