Udvikler

Kasper Timm Hansen

Backend-Frontend-ToTheSideEnd. Uanset i hvilken “end” vi taler udvikling, så er der stor chance for at Kasper har haft fingrene i Firmafonkodningen. Ifølge Kasper er problemknuseri en udviklers fornemmeste opgave. Og her er hans opgave blandt andet at lave og vedligeholde et produkt, der er så godt, at vores kunder er tilfredse.

Udvikler-blog og Ninja-træning. Som sidegesjæft driver Kasper en blog, der fungerer som tegnebræt og inspirationsrampe for andre udviklere (Psst. det halvkrøllede kodesprog er helt med vilje). Udover bloggerevner kan du også (prøve på at) fange Kasper, når han forsøger at overleve til ninjitsu, noget man hellere vil høre om end opleve på egen krop.

En kende Aalborgenser, noget Vestsjællænder — plus en spydspids Københavner aner. Han er opvokset i både jysk- og sjællandsk muld. Kend Kasper på sølvstriben i håret, som intern håndhæver af nummersystemets sofistikerede lovsamling og hans flair for engelsk, hvad der gør ham til den ubarmhjertige vinder i et hvilket som helst spil scrabble — Pneumonoultramicroscopicsilicovolcanoconiosis, anyone?

‹ Tilbage til Om Os