Firmafon Kundeservice

Hvordan omstiller jeg til en kollega?

Sidst opdateret: Jan 11, 2017 2:33:00 PM

Det er ikke nok at tage telefonen hurtigt. I skal også nemt og hurtigt kunne omstille opkaldet til den medarbejder, der bedst kan hjælpe kunden. Du kan omstille opkald via lokalnumre, vores web-interface, vores Android-app og vores iPhone-app.

Når du modtager et kald via et hovednummer eller direkte til en mobil, kan du nemt stille om til en af dine kollegaer eller ringegrupper. Du kan vælge mellem to forskellige omstillingstyper: En betjent omstilling, hvor du taler med din kollega, inden du stiller videre. Eller en direkte omstilling, hvor kunden direkte stilles videre til et andet nummer.

Omstilling via web-app

Hvis du er logget ind på app.firmafon.dk, så er det det letteste i verden at omstille via denne web-app.
Se en kort video, der viser, hvordan du omstiller, ved at trykke på billedet.

Se-hvordan-du-omstiller-i-webapp.jpg

1) Når et opkald kommer ind på jeres hovednummer eller viderestilles til dig, så kommer der en lille boks frem i venstre hjørne – uanset hvilken side du er på. Boksen skifter farve alt efter hvor længe kunden har ventet. Den starter med at være grå og bliver først gul og senere rød, hvis kunden venter længe.
2) Tag telefonen. Hvis du trykker på boksen, så kan du se opkaldet allerede inden du tager det. 
3) Du vil derefter kunne omstille kaldet til din kollega. Find medarbejderens navn i listen, der dukker op i opkaldsboksen og tryk "omstil" ud for navnet.
4) Hvis du ønsker en direkte omstilling, skal du trykke på “gennemfør”, der kommer frem efter du har trykket " omstil".
5) Ønsker du derimod at tale med din kollega, inden du stiller om (også kaldet en betjent omstilling), så afventer du blot svar fra din kollega, hvorefter du trykker “gennemfør”.
6) Hvis din kollega ved den betjente omstilling fortæller, at han/hun ikke kan tale med personen, der ringer op, så kan du trykke “annullér". Så bliver kaldet trukket tilbage. 
7) Du vil nu igen tale med personen, der ringede op.

Omstilling via mobil app?
Tryk på billedet og se video om, hvordan du omstiller:

omstil-via-mobil-app-firmafon.jpg


Firmafon har apps til både iPhone og Android
Firmafon_app_-_indgende

Firmafon_app_-_omstil
   

1) Tag telefonen
2) Åbn din Firmafon-app

3) Opkaldet kommer nu frem øverst i app'en. Tryk på opkaldet
4) Nu kan du se en liste med kollegaer. Vælg medarbejderen du ønsker at omstille til. Systemet foreslår en kollega - ud fra hvem kunden sidst har talt med.
6) Tryk “omstil” 
7) Systemet vil nu automatisk igangsætte en betjent omstilling
8) Hvis du lader opkaldet ringe vil du først tale med din kollega, trykker du derimod “læg på” efter “omstil” vil opkaldet gå videre til din kollega direkte. Hvis du vil trække kaldet tilbage, så trykker du annullér.
Læs mere om, hvordan du omstiller via vores iPhone app eller Android app    

Omstilling via lokalnumre
For at kunne omstille via din telefon, skal omstillingsbrugerne have tildelt lokalnumre. En bruger med administratorrettigheder kan opsætte lokalnumre for kolleger og ringegrupper fra lokalnumre i kontrolpanelet.

Betjent omstilling:
Her vil du først have en samtale med din kollega, mens opkalderen er på hold. Herefter kan du vælge at stille kaldet igennem til kollegaen, eller gå tilbage til den oprindelige samtale. Du vælger betjent omstilling ved at trykke *<lokalnummer>#. Fx *9# hvis din kollega har lokalnummer 9. Når du har tastet *lokalnummer# vil dit opkald blive omstillet til din kollega.

Du kan herefter gøre en af følgende handlinger:

  • Tryk * eller læg på for at videregive kaldet til kollegaen. Dit opkald vil afsluttes, og personen der ringede op og din kollega vil nu tale sammen.
  • Tryk # for at trække kaldet tilbage, hvis fx. din kollega ikke har mulighed for at tage kaldet. Du vil nu igen tale med personen, der ringede op.
  • Tryk 0 for at starte en 3-vejs konference. Herefter vil personen der ringede op, din kollega og du selv deltage i en 3-vejs konference.
Ring op via lokalnummer: 
Du kan også ringe op via lokalnummer. Det eneste du skal gøre at taste * også det lokalnummer du ønsker at ringe til. Vær opmærksom på at lokalnummeret skal være 3 cifre langt. Så hvis I bruger lokalnumre med 1 eller 2 cifre, så skal de første cifre være 0'er. Eks *001 ring op eller *021 ring op.

Direkte omstilling:
Her taler du ikke med din kollega, men sender din kundes opkald direkte videre til din kollega.   
Du vælger direkte omstilling ved at trykke #<lokalnummer>#. Fx #9# hvis din kollega har lokalnummer 9. 

Ring til os, hvis du har det mindste spørgsmål om Omstilling. Vi er klar til at snakke på 71 99 99 99.

 

 

Fik du svar på dit spørgsmål?

 

Kontakt os

71 99 99 99