Firmafon Kundeservice

Hvordan bruger jeg Wifi-opkald?

Sidst opdateret: Oct 2, 2017 12:31:50 PM

Med Wifi-opkald kan du ringe ved at bruge din telefon sammen med dit (stabile) wifi-netværk.

Det betyder, at du nu kan holde forbindelsen til dine kunder de steder, hvor din almindelige mobildækning kan have svært ved at trænge igennem. Det kan for eksempel være, når du opholder dig i en bygning, hvor mure og glas gør at forbindelsen ikke når klart igennem eller at lyden falder ud undervejs i samtalen. Med Wifi-opkald er det nu ligegyldigt, hvad bygningen er lavet af, så længe din netværksforbindelse er god.

Når du har aktiveret Wifi-opkald, så vil telefonen automatisk finde frem til om den bedste forbindelse er via mobilnetværk eller wifi-netværk og bruge det, når du ringer.

Du betaler det samme, som du normalt betaler for tale i din mobilpakke. Hvis du fx har Fri tale, så vil du også have Fri tale med Wifi-opkald. Ellers takseres det per minut.

Hvordan aktiverer jeg det?
1) Du kan aktivere funktionen, hvis du har Mobil eller Mobil Plus med Telenors netværk hos Firmafon.  Man kan desværre ikke benytte det med pakker, der har TDC som netværksleverandør.

2) Du skal have en af disse mobiltelefoner for at kunne bruge funktionen:
Apple iPhone 7, 7 Plus, 6S, 6S Plus, 6, 6 Plus og SE
Samsung Galaxy S8 (SM-G980F), S8 Plus (SM-G955F), S7 (SM-G930F), S7 Edge (SM-G935F), S6 (SM-G920F), S6 Edge (SM-G925F), S5 (SM-G900F), S5 Neo (SM-G903F), A3 (2016) (SM-A310F), A5 (2016) (SM-A510F), Note 4 (SM-N910F), A3 2017 (SM-A320FL), A5 2017 (SM-A520F), Xcover 4 (SM-G390F)
Huawei P10

Se opdateret liste på vores netværkleverandør, Telenors, hjemmeside: https://www.telenor.dk/shop/landingpage/mobil/wifi-opkald

Samsung-telefonen skal være købt i Skandinavien for at WiFi-opkald skal virke.

3) Du aktiverer det manuelt ved at gå ind i telefonens indstillinger:

Hvis du har en iPhone, kan du slå wifi-opkald til på to måder:
1. Indstillinger -> Mobilnetværk -> Wifi-opkald -> slå til 
2. Indstillinger -> telefon -> Wifi-opkald -> slå til 

Hvis du har en Samsung: Indstillinger -> Wifi-opkald -> slå til

Hvad sker der, hvis jeg forlader området med wifi-dækning, imens jeg taler?
Hvis du går fra Wifi til 4G-dækning, så vil opkaldet fortsætte uden afbrydelse. Hvis der kun er 2G- eller 3G-dækning, så bliver opkaldet afbrudt.

Hvor god skal min wifi-dækning være, for at jeg kan bruge wifi-opkald?
Den skal være stabil. Kvaliteten af dit Wifi-opkald kan ikke blive bedre, end dit wifi er. Telefonen vælger som udgangspunkt det stærkeste netværk, så den vil vælge mobildækningen, hvis din wifi-forbindelse ikke er god nok.

På Samsung-telefoner kan du vælge om du ønsker at mobilnetværket eller wifi-netværket skal foretrækkes. Ved indstillingen ”WiFi er foretrukket” vælger telefonen altid WiFi forbindelsen. Dette kan betyde at opkaldet afbrydes hvis du fx bevæger dig ud i haven. Ved indstillingen ”Mobilt netv. foretrækkes” vælger telefonen kun WiFi forbindelsen, hvis mobilnetværket ikke er stærkt nok.

Kan jeg bruge Wifi-opkald i udlandet eller på fly?
Nej, desværre.

Skal modtageren også have Wifi-opkald for at vi kan tale sammen?
Nej. I kan tale sammen uanset om den anden bruger mobilnetværk eller Wifi-opkald.

Kan jeg sende/modtage SMS og MMS via Wifi-opkalds funktionen?
Nej, det kan du desværre ikke. 

Hvad er forskellen på Wifi-opkald og Firmafons funktion Webkald?
Med Wifi-opkald bliver mobiltelefonens opkald foretaget over et wifi-netværk.

Webkald er en funktion, hvor du kan modtage og foretage opkald via browseren. Det kræver bare, at du kan gå på internettet med din browser, og så er du klar. Hvis du ringer ud, så benytter du talen fra din mobilpakke – uanset om du ringer ud via browseren, Wifi-opkald eller mobilnetværk). Webkald virker derudover også i udlandet.

Fik du svar på dit spørgsmål?

 

Kontakt os

71 99 99 99