Firmafon Kundeservice

Hvilke informationer kan jeg se under "opkald"?

Sidst opdateret: Apr 14, 2016 9:37:01 AM

Du får det fulde overblik i "Opkald". Og du kan se jeres opkaldshistorik i både app.firmafon.dk og Firmafons smartphone apps.

Det giver en bedre kundeoplevelse, når du skal følge op på et tidligere opkald, fordi du hurtigt kan se f.eks hvem vedkommende har talt med og om de har været tilfredse med den service, de har fået.

Hvad kan jeg se?
Du kan vælge at se opkald til/fra ét bestemt hovednummer, din egen mobilhistorik eller samtlige opkald.

Og du har også mulighed for at filtrere om du vil se indgående, udgående eller mistede opkald. Tip: reagér hurtigt på mistede opkald og ring kunden op. Så kan du måske redde en ordre eller vende kundens dårlige serviceoplevelse til en god.

  • Hvem har ringet: Navn, telefonnummer, tid og dato.
  • Hvor lang tid har de ventet, før kaldet blev taget. Dette kan især have betydning for kundens oplevelse af kaldet – og om de har givet samtalen en glad eller sur smiley.
  • Har de ringet tidligere og hvem har de talt med. 
  • Kaldssekvens: Her kan du se hvordan opkaldet er kommet igennem. Har kunden f.eks trykket på et telefonmenuvalg, først talt med én person og siden blevet stillet videre til en anden person eller er opkaldet blevet håndteret af "intet svar" eller åbningstidsfunktionalitet.
  • Smiley: Hvis der er afgivet en glad/sur smiley kan du se den her.
  • Optagelse: Hvis du har slået "Optag kald" til på hovednummeret vil du kunne aflytte optagelsen ud for det enkelte opkald. (Denne funktion kræver Omstilling Plus)
  • Noter: Hvis dine kolleger har skrevet en note kan du se den her. (Man skal have Omstilling Plus for at skrive noter, men alle med Omstilling kan læse noter)

 hvordan-ser-opkald-ud-webapp

 

Fik du svar på dit spørgsmål?

 

Kontakt os

71 99 99 99