Tilbage til oversigt Relatel Support

    Brug Smiley til at måle din virksomheds kundetilfredshed

    Skrevet af Kundeservice

    • 27 nov. 2019

    En kundetilfredshedsmåling giver dig et godt overblik over den service, som din virksomhed leverer. Og du får uvurderlige input til forbedringsmuligheder, fordi kunden giver feedback straks efter endt opkald og/eller chat.

    Hvilke informationer får jeg?

    Du kan se kundernes sure og glade smileys samt kommentarer under "Kundetilfredshed" i 
    app.relatel.dk.

    Når du klikker på Kundetilfredshed kan du se, hvordan kunderne har oplevet samtalerne, når de har ringet ind på hovednummeret via Relatel Omstilling eller har skrevet til jer via Relatel Chat.

    Du kan sortere, så siden viser alle kanaler eller ét enkelt hovednummer/chatkanal. Under den overordnede smiley-score kan du se kundetilfredsheden på hver enkelt medarbejder.


    Vi anbefaler, at man ringer kunder op, der har afgivet en sur smiley, så man kan få løst deres udfordringer med det samme.

    Du kan i menupunktet "Kontakter" se, om de har givet en smiley.

    Se Smileys på kontakter


    Smileys efter opkald:
    Når man ringer ind på jeres hovednummer, så vil man efterfølgende modtage en SMS, hvor I spørger, om modtageren vil anbefale jeres virksomhed på baggrund af samtalen.
     Hvis modtageren skriver "Ja" eller "Nej", så vil de efterfølgende blive spurgt, om de vil uddybe. 

    Smiley sms-tekst
    Hvis modtageren svarer på sms'en, vil brugeren og de administratorer, der er tilknyttet hovednummeret, herefter modtage en besked om, at der er kommet en smiley, hvis de har slået notifikationer til.
     
    Smileys efter chat sendes ud via en mail i stedet for SMS.

    NB: Hvis I har aktiveret Facebook Messenger funktionen i jeres chat, så vil kunderne ikke modtage Smiley-henvendelser. De modtager kun, hvis de har skrevet via den "klassiske" chat og har oplyst e-mail.

    Hvad koster det?
    Kundetilfredshedsmåling af opkald er en del af Omstilling Pro og Omstilling Premium og kan benyttes uden merpris. 


    Hvor mange Smiley-anmodninger kan jeg sende som en del af pakken?
    Hvis du har Omstilling Pro eller Premium, er der hver måned en grænse på 1.500 SMS'er, som vi sender ud for jer.

    Hvordan aktiveres kundetilfredshedsmåling på opkald?
    1. Gå ind i kontrolpanelet i app.relatel.dk.
    2. Vælg Indgående Opkald.
    3. Under punkt 3 kan du "aktivere kundeservicemåling". Her er der også et link til, hvor du kan ændre navnet på hovednummeret. Navnet vil nemlig fremgå af den SMS, som kunden får. Vi anbefaler, at der står virksomhedens navn.

    Kundetilfredshed

    4. Herefter kan kundeservicemålingen findes inde i webappen under --> kundetilfredshed. 


    Hvordan aktiveres kundetilfredshedsmåling på chat?
    1. Gå ind i kontrolpanelet i app.relatel.dk.
    2. Vælg Chathåndtering.
    3. Under punkt 2 kan du "aktivere kundeservicemåling". Her er der også et link til, hvor du kan ændre navnet på chatkanalens navn. Navnet vil nemlig fremgå af den mail, som kunden får. Vi anbefaler, at der står virksomhedens navn.

    Aktiver kundetilfredshed

    4. Herefter kan kundeservicemålingen findes inde i webappen under --> kundetilfredshed. 

    Kan jeg få en notifikation, når kunderne giver smileys?
    Du tilmelder notifikationer på sms og/eller mail i kontrolpanelet under "Min profil" og "Meddelelser. 
     
    Får kunderne en SMS efter hvert opkald/hver chat?
    Nej. Kunderne vil kun få en SMS, hvis der er gået mindst tre uger siden, de sidst kontaktede dit hovednummer eller chatkanal.
     
    Hvordan kan jeg ellers måle min kundetilfredshed?
    Du kan også tilkøbe funktionen "tNPS" (Transactional Net Promoter Score) til dit hovednummer. Her bruger du det kendte NPS-værktøj til at måle dine kundesamtaler.