Sådan bruger MusikDJ Firmafon til at lave god kundeservice!

af Helle Marie Vad Jespersen | 17-03-16 02:30

musik-dj-telefoni-firmafon 
Som iværksætter er det ikke altid let at vide, hvordan ens produkt kan komme ud over stepperne og gå fra at være et hobby-foretagende til at fremstå professionelt og tillidsvækkende for kunden.

Vi har taget en snak med vores kunde Mads Lehnert fra MusikDJ, der fortæller, hvordan tillid betyder alt, når varen, der sælges er musik, og hvordan et enkelt telefonsystem kan være dét, der gør forskellen, når kunden køber en vare, som ikke findes på butikshylden. 

Hvad er vigtigt for jer i forhold til jeres telefoni?
“Som lille virksomhed vil man altid gerne forsøge at fremstå som en større veletableret organisation end man måske egentlig er. Fra min barndom kan jeg tydeligt høre min mor fortælle anekdoter fra hendes tid som frisørelev i min bedstefars frisørsalon. Han bad hende altid om at tage telefonen, og kalde på ham, selvom han kun stod to skridt væk fra telefonen.

Det betød altså meget at give de kunder, der ringede ind en illusion om, at de var havnet i en stor og veletableret virksomhed. Det skabte tillid, og tillid i mobildiskoteks-branchen er efter min mening grundstenen i god kundeservice. Den hjælper Firmafon mig med at opbygge. 

Når vi bruger Firmafon Omstilling er det blandt andet fordi, vores service betyder meget for at kunderne tror på, at vi kan levere. Med god kundeservice i en lille virksomhed drager vi på den måde nytte af illusionen om den store virksomhed, selvom vi ikke har mange ansatte."

Hvordan har I valgt at bruge Firmafon?
"MusikDJ er et landsdækkende mobildiskotek med beskedne 1,35 ansatte og et hav af freelancere. Vi arbejder med et produkt og en service, der konstant skal justeres og indrettes til kundens ønsker for deres festarrangement. De tanker og idéer får vi adgang til, fordi vi har et telefonsystem, der på én og samme tid er enkelt og professionelt. Som en mindre virksomhed er det en fordel, fordi kunden får tillid til, at vi kan stadig løfte opgaven, på trods af et mindre mandskab. 

40 % af vores kunder kontakter os gennem telefonen via et 71-erhvervsnummer fra Firmafon, som kunden omstilles igennem. Når vi har valgt et erhvervsnummer frem for et privat mobilnummer, som er det mest naturlige i små virksomheder, så er det også for at skabe tillid hos kunden. Hvis nummeret ser for privat ud, er det ikke sikkert kunden tror på forretningen.

Det handler altså om at bevare et professionelt udtryk.
Når kunden ringer ind, bliver han mødt af en velkomsthilsen, og et hurtigt svar af enten mig eller min deltidsansatte, Ditte. For mig at se betyder det, at kunden får indtrykket af et professionelt foretagende, og det er der mange mindre virksomheder, der mangler." 

Hvordan udøver I god kundeservice i MusikDJ? 
"Som landsdækkende mobildiskotek er det svært at finde vores vare på hylden i webshoppen eller den fysiske butik. Det betyder, at vores forretning baserer sig på den oplevelse kunden har hos os, og den relation, vi opbygger gennem for eksempel en telefonsamtale. I god kundeservice spiller en lille ting, som at skrive kundens navn ned, rigtig meget. Vi husker, hvem vi taler med, så de ved vi tager deres opkald seriøst. 

Læs 7 måder, du kan bruge Firmafon til at lave god kundeservice

God service betyder alt, hvis en kunde for eksempel vil hyre os til et bryllup. Det er en kæmpe stor dag for brudeparret, så derfor skal de sørme også have tillid til, at vi kan levere den musikalske oplevelse, som de efterspørger. Med Firmafon-panelet kan vi se, hvem kunden er og være på forkant med detaljerne kort inde i opkaldet. I sidste ende oplever kunden, at vi kan vores kram, og de tør derfor tro på, at vi skal levere musikken til eventet. Og måske også det næste"   

Hvordan hjælper Firmafon med at give kunden en god oplevelse?
"Med Firmafons nummervisning i hovedmenuen kan vi hurtigt slå kundens navn op, og på den måde være på forkant med, hvem der ringer, og hvor i landet festen skal holdes. Kunden nævner det også ofte selv, men hvis vi kan være tre skridt foran, har vi brug for flere detaljer.

På mange måder handler vores kundeservice om at lytte ordentligt efter, så kunden undgår at gentage sig selv. Med Firmafon kan vi fokusere på det kunden siger fremfor detaljer som telefonnummer, fordi det allerede står inde på panelet. Vi kan altså gøre vores arbejde bedre, fordi Firmafon-systemet klarer de andre ting.

Varigheden af opkaldene, som noteres i administrator-panelet, er også med til at give os en idé om, hvor meget tid vi bruger på kundeservice over telefonen kontra for eksempelvis over mail eller på de sociale medier. På mail skal der ofte sendes en masse beskeder frem og tilbage, før vi har en ny kunde. Over telefonen kan det nøjes med at tage 10 minutter. Det er derfor utrolig vigtigt, at telefonen tages. Og at den tages hurtigt."

Læs mere om, hvorfor telefonen skal tages hurtigt!

"Firmafon har på mange måder et utrolig simpelt produkt, der er med til at sikre at, vi kan opbygge tillid til kunden på trods af, at vi ikke er en stor virksomhed. Med indtalingsmuligheder, nummervisning og Omstilling kan vi give kunden troen på, at vi kan hjælpe dem til at gøre deres studenterfest eller julefrokost mindeværdig," fortæller Mads Lehnert.

Er du iværksætter? Og har du tilmed en webshop? Læs mere om, hvorfor telefonen er et must-have, hvis du ikke vil miste kunder. Er du blevet inspireret, så læs vores andre cases: 
Derfor valgte iværksætteren Christian Sodemann Firmafon
Inspiration til god kundeservice: Frokost.dk tager dit opkald under 10 sekunder. 

e-bog-saadan-vaelger-du-firmatelefoni

 

Bedre relationer

Følg med

Kom indenfor hos Firmafon. Følg vores produkter, udvikling og nyheder direkte i din inbox.

Tilmeld nyheder
 

Kontakt os

71 99 99 99