Firmafon

Optag lyde til Firmafon direkte fra din telefon

Written by Sidsel Forchhammer | 21-11-11 16:00

En elsket funktion vender tilbage
Det nye Firmafon er blevet særdeles godt modtaget, af nye såvel som eksisterende kunder. Dog var der et par funktioner fra det gamle system der, i første omgang, ikke kom med i det nye. Heriblandt muligheden for at optage lyde via sin telefon.

Nemmere end nogensinde før
Det tog nogle uger for at få ‘optag via telefon’ tilbage igen, men til gengæld er det nu nemmere end nogensinde før.

For at optage en lyd via telefon, navigerer du blot dertil i kontrolpanelet hvor du ønsker lyden. Nu har du, udover ‘Vælg lyd’ og ‘Upload lyd’ nu også mulighed for at klikke på ‘Optage via telefon’.

Web og telefon smelter sammen
Firmafon-systemet ringer nu op til din telefon og du vil blive guidet gennem optagelsen af din lyd. Når du er færdig og har trykket 1 for at gemme, opdaterer din browser og din lyd er nu lagt ind i Firmafon.

Se det på video
Som en del af vores serie af video-guides, har vi lavet en video der viser hvordan du optager lyde via telefon.