Firmafon

Nyhed: I 2018 kan du også vælge TDC som mobilnetværk!

Written by Helle Marie Vad Jespersen | 21-11-17 13:43

via GIPHY

Firmafons mobildækning bliver ualmindelig stærk. Firmafon og TDC Group har netop indgået en aftale om, at Firmafon kan benytte TDC Groups netværk. I kan fra starten af 2018 vælge mellem Telenor og TDC som netværksleverandør. 


Vi kan nu annoncere et nyt samarbejde med TDC Group, som vi har arbejdet på at få på plads i løbet af det sidste år. Kontrakten er underskrevet og foran os venter arbejdet med at integrere vores systemer.

For Firmafons mobilkunder betyder den nye aftale, at I får fleksibiliteten til at kunne vælge det netværk, der har den dækning, der passer bedst til jer.

“Vi er meget glade og stolte over at kunne tilbyde vores kunder at komme på TDCs mobilnetværk. Som uafhængig spiller har vi jo den fordel, at vi kan samarbejde med lige præcis dé leverandører, der kan give vores kunder de bedste betingelser for at skabe god forretning gennem telefonen.

Derfor har det været et oplagt valg for os at samarbejde med TDC Group, for at kunne benytte deres netværk, der dækker 99,5 % af Danmark og i 2017 blev valgt som Danmarks bedste mobilnetværk af Teknologisk Institut. Ved at tilbyde både Telenors og TDCs netværk har vi nu en ualmindelig stærk netværkskvalitet. Den danner – sammen med vores egne Chat- og omstillingsprodukter – basen for, at vores kunder kan få helt fantastiske samtaler med deres kunder,” fortæller Firmafons CEO, Peter Engelbrecht.

Priser, lanceringsdato og andre praktiske detaljer ligger endnu ikke fast. Men nogle ting, kan vi allerede nu løfte sløret for:

  • Lancering bliver i starten af 2018
  • I vil skulle vælge mellem de to netværk – og får altså ikke adgang til begge på én gang. I får tilsendt et simkort, der afhænger af hvilken leverandør, I har valgt.
  • Alle brugere i virksomheden behøver ikke at vælge samme udbyder. På den måde kan I tilpasse mobilpakken for hver medarbejder efter budget, dækning på hjemmeadressen osv.

Læs mere om Firmafons mobilpakker her

I er som altid velkomne til at ringe til os på 71 99 99 99, hvis I har spørgsmål, ris eller ros.
Som sagt kan vi ikke oplyse så meget endnu, men vi vil altid gerne tale med jer om TDC-dækning :)