Firmafon

Nyhed: Nu får I notifikationer ved opkald og chats

Written by Helle Marie Vad Jespersen | 10-08-17 10:53

Fra i dag får I notifikationer i højre side af skærmen, når I modtager opkald eller chats. Du vil også modtage notifikationer, når du kigger på andre sider end app.firmafon.dk, så længe appen er i baggrunden, får I besked, når kunderne kontakter jer. 

Et mere fleksibelt system

Funktionen er mere fleksibel end tidligere, fordi det nu er muligt at være på et andet site end app.firmafon.dk og stadig få besked, når I får et opkald eller chat. Systemet kræver dog stadig at app.firmafon er åbent og, at I er logget ind. 

Se en kort video af, hvordan notifikationen går ind

Besvar opkald og chats lige hurtigt

Med den nye funktion får I ikke alene besked om et nyt opkald eller chat, men I kan også se hvem, der ringer eller skriver.

Vi har designet to ikoner, der viser om I modtager et opkald eller en chat. Billederne nedenfor viser forskellen. Vores anbefalinger er, at både chats og opkald besvares ud fra 80/20-reglen, det vil sige, at 80 % af både chats og opkald besvares indenfor 20 sekunder og 20 % inden for det første minut, hvis kunden skal have den bedste oplevelse.

Notifikation ved opkald: 



Notifikation ved chat: 



Sådan får du notifikationer ved opkald og chats

Funktionen er en del af Firmafonsystemet. Når I åbner webappen næste gang vil I bemærke, at app.firmafon.dk beder om tilladelse til at sende notifikationer afsted. Den tilladelse skal I give.

Fremover kommer der en notifikation ved 
opkald og chats, når I er logget ind på app.firmafon.dk. Og hvis det forreste browser-vindue er et andet end app.firmafon.dk, vil I automatisk blive dirigeret herhen, når opkald og chat besvares. 

Billedet herunder viser, hvordan beskeden ser ud i Google Chrome.



OBS! Der findes mange navne for notifikationer: Meddelser, Skrivebordsunderretninger og sikkert flere. Selvom du bruger en anden browser end Google Chrome, som eksemplet viser, så er tilladelsen den samme: I får besked i højre side af skærmen, når I får et opkald eller en chat. 

Sådan undgår du notifikationer om opkald

Hvis I ikke vil have notifikationer om opkald, så skal I ikke ‘give tilladelse’ næste gang Firmafon-systemet åbnes. Har I allerede givet tilladelse, så afhænger det er browseren, hvordan I slår notifikationer fra. Vi har lavet en FAQ, der giver jer alle steps til at slå notifikationer fra på: Google Chrome, Safari, Firefox, Edge.

Hvilken browser skal jeg have?

Notifikationerne integreres med Safari, Google Chrome, Firefox og Edge. Alle browsere vil bede jer om tilladelse før I kan modtage opkald og chat-notifikationer næste gang.

Hvad koster det?

Funktionen er en del af Omstilling og Omstilling Plus. Har du ét af de produkter er der derfor ingen ekstra udgifter for at få funktionen til app.firmafon.dk.
I kan prøve Omstilling gratis i 30 dage. 


Hvis I har spørgsmål til funktionen, så kontakt kundeservice på 71 99 99 99 eller skriv til ospå kundeservice@firmafon.dk