Lukas og den stjålne cykel, en historie om god kundeservice

af Niklas Stephenson | 02-02-15 14:11

1800476_584644311620119_646602502_n

En af mine venner skrev i går på Facebook, at han havde fået stjålet sin cykel, en træls oplevelse, som rigtig mange i de større byer desværre tit er udsat for. Lukas er i sin hverdag afhængig af sin cykel, så han blev nødt til at købe en ny samme dag.

Lukas havde et par timer før hans cykel blev stjålet købt et par super fede sko online, men han havde ikke både råd til sko og cykel. Han skrev derfor til webshoppen Et al Design og forklarede situationen, samt beklagede, at han blev nødt til at afbestille sine sko. Et al Design reagerede prompte: "Hej, Lukas. Vi er kede af at høre, at du har fået stjålet din cykel. Vi giver dig et par sko på vores regning, nu hvor du har været så uheldig.". Et al Design viser her kundeservice i en klasse, man på ingen måde forventer.

Kan det så betale sig for Et al Design at give Lukas et par gratis sko? Ved første øjekast ser det jo direkte tåbeligt ud, men det første Lukas gjorde, efter at han havde snakket med dem, var at poste på Facebook, så hans 687 venner kunne dele den gode oplevelse med ham. Lukas var så sød ligefrem at referere til Et al Designs Facebook-profil, og jeg tog da mig selv i både at kommentere Lukas’ opslag samt at like Et al Design. Derudover er jeg sikker på, at der er flere, der har fortalt historien om Lukas og hans stjålne cykel, der gav et par gratis sko. Jeg har i hvert fald personligt fortalt om det her på kontoret, og flere medarbejdere har efterfølgende savlet over de lækre sko, Et al Design sælger. Sidst, men ikke mindst, skriver jeg nu også dette blogindlæg til alle vores læsere.

10967747_10152702876006943_941113470_nEt al Design har for en minimalpris (deres indkøbspris på skoen) fået rigtig meget værdifuld markedsføring og en fast, glad kunde. Jeg er sikker på, at de gratis sko betaler sig selv hjem!

Skal man så altid give gratis ting til kunder, der ikke har råd? Nej, bestemt ikke. Så underminerer man jo hele sin forretning. Det er alt sammen en balance. Virker kunden som én med overskud, der ikke blot forsøger at hustle gratis ting ud af dig? Har kunden måske handlet før? Tror du på ham/hende?

Hvis du har ro i maven ved beslutningen om at give produktet gratis, så prøv og se, hvad der sker, det kan være at vi ender med at blogge om det!


bliv-klogere-med-blogs-videoer-fra-firmafon

Bedre relationer

Følg med

Kom indenfor hos Firmafon. Følg vores produkter, udvikling og nyheder direkte i din inbox.

Tilmeld nyheder
 

Kontakt os

71 99 99 99