Firmafon

Glade kunder giver et tirsdagstal på 29

Written by Sidsel Forchhammer | 25-06-13 13:51

Da Firmafon startede i sin tid var det kun et omstillingsanlæg for mobiltelefoner. Det er vi stadig, og vi er stadig stolte af vores superenkle, men utrolig funktionelle hovednummerløsning - men tirsdagstallet handler lidt om, hvad der sker, når man bestemmer sig for at lave det hele, ikke bare omstilling. Tirsdagstallet er: 

29

Idag er det faktisk kun 29% af alle kald til Firmafonkunder, der kommer ind gennem omstillingen. Det er ikke fordi kunderne ikke er glade for vores omstillingsfunktioner, det er de skam - de er glade for at kunne holde lukket uden for åbningstiden, de er glade for at kunne dele arbejdet med at tage telefonen ud på hele virksomheden med ringegrupper og telefonkæder, de er faktisk rigtig glade for Firmafon.

Men når så man har forbindelsen, så er det jo sådan med mobiltelefoner, at det ikke er altid det ender med en samtale mellem to mennesker. Punkt til punkt, sådan virker telefoner bedst. Man kan få massevis af indviklede telefonsystemer, der forsøger at tage den menneskelige kontakt ud af telefonopkaldet.

På det seneste er min bank blevet sådan - man skal først tale med en masse robotter før man, og kun ved et uheld, eventuelt kan få lov at tale med et menneske. Hos Firmafon tænker vi lidt anderledes på det. Vi er glade for at lave omstillingsanlæg - men det handler nu engang mest om at hjælpe vores kunders kunder med at få fat i et andet menneske, der kan hjælpe. 

Vi er faktisk rigtig godt tilfredse med, at slutresultatet er, at en hel masse mennesker kan tale med hinanden - og ikke bare taste sig gennem vores enkle og brugbare telefonmenuer.