Firmafon

De 5 største grunde til, I vil elske det nye design

Written by Helle Marie Vad Jespersen | 20-09-16 08:13




Vi elsker vores nye User Interface og de mange muligheder <3 I denne her blogpost gør vi vores allerbedste for at slå fast præcist, hvad det er systemet kan gøre for dig og dine kunder.

Vi har sat vores udviklere på sagen, når de fortæller om de vigtigste 5 måder, hvorpå det nye UI kan hjælpe dig med at holde serviceniveauet højt og overblikket skarpt.

Grund nr. 1: Et sprængfyldt aktivitetsfeed

Vi synes, at den helt store powerfeature er det nye aktivitetsfeed. I panelet får medarbejderne en helt ny tilgang til informationerne, fordi de ikke længere skal klikke rundt for at finde oplysninger om mistede opkald, kundetilfredshedsmålinger eller telefonsvarerbeskeder, men i stedet får alt serveret på samme side.

Det udvidede panel betyder også, at der er mange informationer at forholde sig til for den enkelte medarbejder.  Opgaven for vores kunder er her, selv at destillere indholdet i panelet alt efter, hvad de har brug for at vide lige nu og her. 



Grund nr. 2: Alt samlet ét sted

Som en anden vigtig feature, har vi slået Igangværende Opkald, Opkald og Kontakter sammen. Vi har strømlinet siderne på en måde, så uanset, hvad du kigger på i forhold til de to ting, så får du den samme information. Det er lettere at navigere i for brugerne, fordi der er færre ting at tage stilling til, når alt bliver præsenteret på den samme side.

Grund nr. 3 Systemet sorterer for dig
Systemet giver dig det, du har brug for at se - og handle på - lige nu. 
I det gamle UI lå opkaldene i det venstre panel og i den rækkefølge, de kom ind i. I det nye ligger opkaldene i bunden af panelet som opkaldsrækker, der skifter farve alt efter, hvor lang tid kunden har ventet. Den kunde, der har ventet længst ligger længst mod venstre og så fremdeles. 

Langt de fleste vil kun opleve, at der ligger et enkelt kald - fordi de har ét indgående kald ad gangen, men når vi senere får igangsat, at kunden også kan se kaldende fra de telefonkøer, man er meldt ind i, så vil der ligge flere rækker nede i bunden. 

Det giver ikke kun dig et bedre overblik, men det fortæller dig også automatisk, hvad du skal reagere på først, fordi ventetiden har fået en farve og en placering. 

Grund nr. 4: Udvidet kundeservice

det nye UI kan medarbejderen se, hvem kunden talte med sidste gang personen ringede ind. Den feature giver ikke alene et stort forspring til medarbejderen, men leder også videre til en måske endnu større opgradering: Når kunden ringer ind, vil systemet selv foreslå, hvem opkaldet skal omstilles til på baggrund af indsamlet data om kundens sidste samtale.

Udover at det giver en hurtigere afklaring på problemet, fordi du ikke spilder kundens tid, så styrker featuren også den personlige relation mellem kunde og virksomhed, når kunden allerede i 2. led, kommer til at tale med den medarbejder, der ved mest om sagen - og personen. 



Grund nr. 5: Designet giver overblikket 

Hvis systemet er risengrøden, så er designet kanelen på toppen. Det er trods alt her, det æstetiske udtryk findes og gør brugeroplevelsen lidt bedre. Vores design har, kort sagt, til formål at gøre livet lettere for vores kunder. Det kommer til udtryk i mængden af informationer, der for mange kan virke uoverskuelig og som visuel støj, hvis ikke de præsenteres på en lækker måde. 

Sammen med vores designbureau Shift har vi brugt lang tid på at finde ud af, netop hvordan vi kan gøre UI'et så spiseligt og præsentabelt som muligt. Farverne er gennemgående for Firmafon, kanterne er blødere end de var tidligere og der er plads mellem de forskellige moduler, så panelet virker overskueligt og indbydende. 

Her er vores grunde til at vi elsker det nye user interface. Vi håber, at I også kommer til at elske det, når I skal bruge det. Leg rundt med det, lav et par testopkald til hinanden og se, hvordan et intelligent omstillingssystem kan gøre jeres arbejdsdag lidt bedre.  

I har stadig mulighed for at prøve vores UI i beta-version - men I skal skynde jer, for lanceringen er lige om hjørnet. 

Læs mere om Beta-versionen her. Læs også om vores nye Android app, der lige nu også kører en test, hvor vi kan bruge din feedback til at forbedre systemet. Er du i stedet Iphone-bruger, er der også spændende nyheder at finde her.