Firmafon

Firmafon: Nyt mobilselskab på erhvervsmarkedet

Written by Sidsel Forchhammer | 25-10-11 14:37

Der er idag en artikel om Firmafon i Børsen (desværre ikke online): “Nyt mobilselskab starter priskrig på erhvervstelefoni”. Vi er rigtigt glade for, at omverdenen begynder at lægge mærke til os, samtidigt giver det god anledning, til at give vores eget syn på, hvad vores fokus og rolle i telebranchen er.

Enkeltheds-krig

Hvis vi selv havde skrevet artiklen ville vi hellere have kaldt den “Nyt mobilselskab starter enkeltheds-krig på erhvervsmarkedet”. Vi tror nemlig på at det store problem for mindre virksomheder er, at de eksisterende løsninger er for komplekse. Prisen er en del af denne kompleksitet, men det drejer sig i mindst lige så høj grad om, at det før har været svært eller umuligt at finde et produkt der var nemt at købe, opsætte og bruge. Det er her Firmafon afgørende bryder med hvad der ellers har været udbudt på markedet. Og selvom prisen er vigtig tror vi, at det er mindst lige så vigtigt for vores kunder, at de får en løsning der gør, at de ikke mister vigtige opkald, og altid giver deres kunder effektiv betjening på telefonen. Se her hvad vores kunder siger om dette.

Én samlet pris for første gang

I artiklen er der en diskussion om Firmafons priser. Vi mener dog den rammer en lille smule forkert. Da vi skulle sætte prisen for vores nye produkt diskuterede vi en del frem og tilbage, om vi skulle prissætte alle elementerne i vores løsning (mobilabonnement, omstilling, hovednummer, telefonmenuer, ventemusik, velkomstbesked, etc) separat, eller om vi skulle lave en samlet pakke. Vi konkluderede at en samlet pris ville være det enkleste for vores kunder og sådan blev det.

På den måde er Firmafons løsning den første i Danmark hvor du for ét gennemskueligt beløb per medarbejder køber et komplet telefonsystem til din virksomhed. Sammenligner man Firmafons priser direkte med et simpelt mobilabonnement vil prisen i visse tilfælde være højere, men det er æbler og pærer. Den rigtige sammenligning er Firmafons priser, mod kombinationen af mobilabonnement, og et omstillingssystem. Og her er Firmafon væsentligt billigere end resten af markedet (typisk >30% besparelse).

Uigennemskueligt marked

De store teleselskaber gør dog hvad de kan for at holde erhvervstelefonimarkedet uigennemskueligt, som Martin Lippert fra TDC siger i artiklen: “Det er mindre tydeligt på erhvervsmarkedet, men konkurrencen er benhård”. Grunden til at markedet ikke er mere transparent er simpelthen, at det er sådan de nuværende udbydere ønsker det. Vi giver en stor fadøl til første læser af denne blog, der kan finde TDC’s pris for en omstillingsløsning til en mindre virksomhed på deres website.

Vi ser fortrøstningsfuldt frem til den dag, hvor markedet kan sammenligne æbler med æbler.