Dét skal du holde øje med på din virksomheds telefonregning!

af Sidsel Forchhammer | 28-05-15 10:18

se-hvad-du-skal-holde-oeje-med-paa-din-telefonregning
Nogle teleselskaber lover guld og grønne skove - og det kan være svært at finde den løsning, der passer bedst til din virksomheds behov og pengepung. Men en ting, der aldrig lyver, er den pris, du skal betale hver måned til dit teleselskab. Her kan du finde sandheden: Er prisen rimelig, passer løsningen til dit behov og er der en masse skjulte omkostninger og uventede udgifter?

I denne blogpost får du vores insider-tips til, hvad du skal holde øje med på din virksomheds telefonregning for at undgå, at den bliver for dyr. Vi hader nemlig selv skjulte omkostninger og unfair vilkår.

Gebyrer
Du fik måske et alle tiders tilbud med en lav listepris. Men har du tænkt over hvilke gebyrer, der kommer oveni? Hold øje med om dit teleselskab tager gebyrer for at ændre abonnement, tilføje features, få regningsoversigt, betale regning, etc. Det tæller alt sammen.

Eksempler på gebyrer, som du skal prøve at undgå:

Betaling på opkaldsforsøg
telefonregning opkaldsgebyr

Gebyr for at sende regning
telefonregning regningsgebyr

Gebyr for at genåbne sim-kortet
telefonregning genåbningsafgift

Betaling for at få kundeservice
Gebyr for kundeservice

Og så vores favorit: et "du har talt for lidt-gebyr"(!)
du_har_talt_for_lidt_gebyr

Læs også vores blogpost om "variable omkostninger", som ofte bonger dyrt ud på jeres faktura.

Udlandstelefoni
Mange teleselskaber har udlandspakker, som virker attraktive, men som indeholder ubehagelige overraskelser, når man modtager sin regning. Så her er, hvad vi vil opfordre jer til at holde øje med, når I vælger udlandspakke:

  • Er alle lande inklusiv, når teleselskabet taler om regioner? Eksempelvis: Er hele EU/Norden med i både data og tale? Og indeholder den også Benelux, Spanien, Finland, Portugal, Østeuropa? Bemærk at Schweiz nogle gange ikke er med i EU i udlandspakkerne.
  • Kan du i pakken fra udlandet kun ringe hjem til Danmark, eller også til andre udlandske numre? (altså fx den forretningsforbindelse du besøger)
  • Er kald fra Danmark til udlandet inkluderet? Vores kunder ringer 40% mere til udlandet end fra udlandet. Hos vores konkurrenter koster disse kald ofte adskillige kroner per minut (med mindre man køber et dyrt ekstra-abonnement).
  • Er SMS/MMS med i pakken? Det er det oftest ikke. Så det skal du være bevidst om, når du er i udlandet.

Se Firmafons Udlandspakke 

Andre ting som er værd at holde øje med:

  • Hvor lang er din bindingsperiode? Det siger noget om din frihed til at skifte, hvis en anden løsning passer dig bedre. Hvordan mon prisen føles det sidste år af kontrakten? Ingen binding giver dig friheden til at ombestemme dig.
  • Alt det med småt: Sniger der sig gebyrer/takster med i pakken? Tjek om det er rimeligt, inden du indgår en ny aftale.
  • Bruger I fastnettelefoner? Der er ofte flere gebyrer tilknyttet fastnettelefoni i forhold til mobiltelefoni.
  • Får du en overskuelig faktura eller får du 10 sider tilsendt på uforståeligt sprog?
  • Hvordan bliver du behandlet, når du vil spørge ind til eller klage over en regning? Er det f.eks nemt at komme igennem, bliver du behandlet godt og er teleselskabet villige til at betale tilbage, hvis fejlen er  deres?

Er din faktura fejlfri?
Uanset hvor gode intentioner, dit teleselskab har, så kan der selvfølgelig ske fejl. For når man har med avanceret teknologi at gøre, så er der en risiko for fejl. Så husk at tjekke din faktura igennem hver måned - det tager maks. fem minutter (især hvis du har et teleselskab, der sender overskuelige regninger).

Firmafon har (selvfølgelig) hverken gebyrer eller binding. Og du kan altid kontakte vores kundeservice helt gratis. Du kan læse om Firmafons oprør mod dårlig erhvervstelefoni i vores Manifest.

Hvis du vil høre, om vi kan gøre det bedre end din sidste telefonregning, så bed om at blive kontaktet af en salgsmedarbejder eller kontakt os på 71 99 99 05 / salg@firmafon.dk 

e-bog-til-god-kundeservice-i-din-virksomhed

 

Om Firmafon

Følg med

Kom indenfor hos Firmafon. Følg vores produkter, udvikling og nyheder direkte i din inbox.

Tilmeld nyheder
 

Kontakt os

71 99 99 99