Firmafon

Binding - hvad skal det egentlig til for?

Written by Kundeservice | 25-04-13 12:38

Mange har prøvet at købe en mobiltelefon med 6 måneders binding. Men hvorfor findes binding? Og er tiden ved at løbe fra argumenterne der taler for at have binding?

Den binding de fleste har været udsat for, har været en form for byttehandel. Eksempel: “Vi giver dig rabat på din mobil, hvis du lover os at bruge min. 500 kr./md. på telefoni hos os, hver måned i 6 måneder”. Men er det egentlig en “rabat”, hvis man bliver bundet pga. af den? Er det så ikke mere et lån eller en afdragsordning?

Teleselskaberne solgte engang mobiltelefoner til langt under kostpris. Her kan man sige, at de lagde penge ud til mobiltelefoner, eksempelvis 2000 kr. i “rabat” på mobiltelefonen. Kunderne bandt sig til et mobilabonnement på fx 500 kr./md. i 6 måneder.

Hvis der var 350 kr. i tilbage i dækningsbidrag, kunne det betragtes som det kunden afdragede sit “lån” med. Så havde kunden afdraget sit “lån” på mobiltelefonen efter 5,71 måneder, og først her efter tjente teleselskabet penge på kunden. Her kan man sige, at argumentet om binding har en berettigelse, grundet en økonomisk risiko for teleselskabet.

Men hvordan ser det ud i dag?

I dag er det begrænset med kæmpe rabatter. I stedet kan man få lov til at afdrage den over 24 mdr. Ikke meget anderledes end hvis man køber sin nye mobil alle mulige andre steder end hos sit teleselskab. Særligt fordi man med disse afdragsordninger, ikke får taletid eller andre tjenester for det beløb man afdrager hver måned.

Nogle teleselskaber har droppet binding helt overfor privatpersoner, men mange har stadig binding på abonnementet, hvis man tegner det ved samtidig køb af en mobiltelefon. På erhvervstelefoni er historien dog en helt anden. Det er som om, at erhvervstelefoni ikke har fulgt med tiden og her opereres der ofte med lange bindinger, uanset om virksomheder tegner abonnementer/SIM-kort alene eller køber mobiltelefoner.

Men har binding overhoved en berettigelse?

Binding burde som udgangspunkt kun eksistere, hvis der var tale om en form for “lån”.

At sælge telefoner til priser højere end kostprisen eller at sende et SIM-kort med dertilhørende abonnement, burde logisk set ikke udløse en binding, ej heller selvom kunden får rabat.

Argumentet fra teleselskaber vil oftest være, a t de har en risiko for at miste den “investering” de har i kunden. Jo mindre kunden kan tjene på at snyde teleselskabet, og teleselskabet dermed løber en direkte økonomisk risiko, så falder argumenterne dog hurtigt til jorden. Det uanset om man giver rabat på abonnementet, har etableringsomkostninger forbundet med at få kunde oprettet i systemerne, eller medregner kundens akkvisitionsomkostning.

Vender man tingene lidt på hovedet, kan man se binding som en form for manglende tillid til, at man kan levere varen. Man kan spørge sig selv: Hvorfor skulle en kunde, som er yderst tilfreds med sit teleselskab, vælge at forlade selskabet til fordel for et andet?

Det bliver bestemt heller ikke mere logisk, når man ser på erhvervstelefoni. Nogle teleselskaber tilbyder mobilabonnementer til erhverv, uden binding, men til et månedlig abonnement som ligger langt over markedsniveau. Her pakkes argumentet for binding ind i “rabat”, men i realiteten kan virksomheder få abonnementer til markedspriser mod at binde sig i fx 24 måneder, og må betale “overpris”, hvis de vil slippe for bindingen.

Man fristes til at tænke, at de fleste teleselskaber allerede på forhånd har opgivet, at holde på kunden ved at sikre sig kundens tilfredshed.

Man kan tænke, hvad man vil, men logisk set burde advarselslamperne blinke, hvis man ved køb af blot et abonnememt/SIM-kort får binding med i købet. Man burde minimum høre sit netværk om erfaringer med selskabet eller tjekke Trustpilot, inden man finder sig selv bundet i fx 24 måneder til et teleselskab, som ikke leverer varen.

Hvorfor så ingen binding?

Egentlig burde man ikke engang stille dette spørgsmål. Udover at det giver kunden frihed til selv at vælge, er der mange argumenter for “ingen binding”, såvel af ideologisk som økonomisk karakter.

For en god ordens skyld, kan vi tage et argument af hver type. Binding er forbundet med økonomisk risiko. For en mindre eller mellemstor virksomhed, kan binding blive en væsentlig økonomisk byrde. Eksempel: Bliver virksomheden på et tidspunkt nødt til mindske antallet af medarbejder i forbindelse med lav indtjening i en periode, hænger virksomheden på en månedlig omkostning til abonnementer, som ikke bruges og dermed ikke skaber nogen form for værdi. I branchen kalder man disse abonnementer for “skuffeabonnementer”. 

Et teleselskab der tilbyder abonnementer uden binding, tager risikoen på egne skuldre. Kan man ikke levere varen i en grad, der gør kunden tilfreds, så er der en øjeblikkelig konsekvens. Et teleselskab uden binding, kan ganske enkelt ikke overleve på gode tilbud, god markedsføring og dygtige sælgere alene. De skal også levere varen efter at kunden har indgået aftale med selskabet.

Det stiller krav til teleselskabet og alle deres ansatte, hvilket gør at alle kæmper for at gøre kunden glad, fra salg og marketing, til produktudvikling og kundeservice.

Niklas Præstegaard, Firmafon