Vi er ved at gøre klar til søsætning af et nyt kapitel i Firmafon, telesalg!
Derfor søger vi 2-3 super dygtige b2b telesælgere i Århus området til deltid eller fuldtids job i vores lille innovative virksomhed med kontor i Århus C.
Vi forsøger at sparke de store telekæmper over benet og få en lækker plads på det danske b2b marked for teleprodukter, vil du være med på vores eventyr?
Vi er nye, vi er små, men vi sparker røv til det vi gør! Du skal, ligesom os, tro på dig selv, være en ørn til dine kernekompetencer og gå til en stor opgave med et smil.
Lønningen vil være 100% provision, men en provision der kan få dig til at tjene en rigtig fed månedsløn hvis du kan sælge b2b produkter! Kontakt mig gerne for konkrete tal og opbygning.
Ved os vil din provision blive ved så længe kunden er ved os, dvs hvis du laver et salg 1 måned vil du hver måned få det samme høje beløb for salget. Udover løbende provision kan vi tilbyde høje procenter pg.a. vores produkts natur.
Vil du høre mere må du rigtig gerne sende mig en mail på ns@firmafon.dk med et par linjer om dig selv. Derudover er du selvfølgelig velkommen til at ringe til os på 77344540.
Vi var til Demo Dag den 23. februar hvor vi viste et lille sjovt GEO hack frem.
GEO-visningen af opkald blev lavet for at visualisere vores data på en sjov og anderledes måde. Se vores præsentation her:
Vi har opdateret interfacet i Firmafon en lille smule for at gøre det enklere og mere overskueligt. Vi har derfor valgt at samle opsætningen af telefonsvarer og backupgruppe samme sted, nemlig under fanen "Opsætning". Se det nye interface her:
Du kender det sikkert godt selv: du sender en mail til en virksomhed, og der går flere dage inden du får svar. Ikke ligefrem en oplevelse der får dig til at købe mere næste gang. Dybe telefonmenuer med mange valgmuligheder og lange telefonkøer, er bestemt heller ikke noget der gavner kundeoplevelsen.
Kunder hader at skulle vente – vi forstår ikke som forbrugere, hvorfor vi skal vente på en virksomhed, hvor vi overvejer at ligge vores hårdt tjente lønkroner. Svar derfor både på mails og telefonopkald, så snart de kommer ind. Der skal ikke meget til, før kunderne føler sig utroligt godt behandlet. Har du nogensinde oplevet en kundes reaktion, hvis du svarer på hans eller hendes mail indenfor få minutter? De bliver utroligt positive, også selvom deres mail eller telefonopkald var brok.
Svar på telefonopkald og mails hurtigst muligt og få dine kunder til at smile.
Vi lever i en medieverden, som hele tiden udvikler sig. I dag lever vi ikke med radio og TV som primære medier, nej, vi lever med internettet og sociale medier, som vores største kilde til nyheder. Den store forskel fra de gamle broadcast medier til de nye sociale medier, er at internettet i stigende grad bygger på brugergenereret indhold på en lang række platforme, bl.a. Facebook, blogs og Twitter.
Som virksomhed er det derfor utroligt vigtigt, at du er til stede på de platforme, hvor dine kunder er. Har du prøvet at søge på dine produkter på Twitter eller YouTube? Har du tjekket hvad der findes af grupper og fansider på Facebook?
Tænk sig hvis en kunde, der havde haft en uheldig oplevelse med din virksomhed eller dit produkt, begyndte at tweete om det, uden du opdagede det? Hvis du var på Twitter, kunne du være en del af dialogen og vende dårlig omtale til god omtale, ved at behandle problematikken på dine kunder præmisser.
Vi kender det alle: kunden er besværlig og sur og vi vil bare videre i vores hverdag, derfor lover vi at løse problemet inden kl. XX, ringe tilbage inden kl. YY osv. Noget vi egentligt godt ved vi ikke kan nå, men vi vil bare have kunden ud af røret.
Det er helt som at pisse i bukserne for at få varmen. Kunden vender tilbage, når du ikke holder hvad du har lovet og du vil opleve, at han eller hun nu er en endnu dårligere kunde. En dårlig kunde snakker mere end 10 gode kunder. Lov derfor kun noget du kan holde, og HOLD DET SÅ.
Det værste i verden er at få klager; vi har det med at tage det personligt og det går ud over vores humør, ligesom det i høj grad går ud over vores virksomhed.
Man kan som virksomhed ikke undgå at få klager på et eller andet tidspunkt. Det vigtigste når man får en klage, om det så er en pakke der ikke er kommet frem eller en reklamation på et produkt, så gælder det om at få problemet løst hurtigst muligt.
Hvis du samtidig kan løse problemet på en måde, som omvender kunden fra en klager til en glad kunde, så har du virkelig gjort et godt stykke arbejde. Jeg arbejdede for flere år siden som ansvarlig for en reklamation i en mellemstor dansk webshop. Til tider hændte det, at vi glemte ting i de pakker vi sendte ud. Hvis dette var sket, eftersendte vi med det samme de manglende dele. Hvis det var en pakke til samme by. skete det ofte at vi sendte delene ud med taxa. Se det var noget, der kunne vende sure kunder til super tilfredse og positive kunder!
Både i salg og kundeservice kan du virkelig vinde på at yde noget ekstra, læg en lille gave i pakken, giv gratis fragt eller et gavekort til næste handel som "undskyldning" for en fejl på et produkt. Altsammen småting for dig, men noget som dine kunder oplever meget positivt.
Sidste sommer flyttede Harry og jeg sammen i min 1. værelses lejlighed i Århus, med det ene formål at udvikle Firmafon, så vi kunne lancere og blive rige. Vi brugte mange søvnløse nætter foran skærmene med udvikling, design og koncepttilpasning. Altsammen noget vi, alene, to mand lavede. Vi havde en klar idé om hvor vi skulle hen, et problem vi ville løse, men vi havde ingen kontakt med omverdenen, og de der til sidst skulle bruge Firmafon. Da der var gået tre måneder, satte vi os for at lancere. Der var en hel masse ting, der ikke var klar. Vi kunne ikke fakturere, vi kunne ikke administrere kunder, vi kunne ikke have mere end 10 kunder på produktet – men hvad betyder det, når man ikke har en eneste kunde?
Da vi lancerede, fik vi hurtigt en gruppe af betatestere ind på platformen og så gik det pludselig hurtigt. Der gik næsten ikke en dag uden konstruktiv feedback og rettelser der blev lagt online. Fordi vi valgte at lancere på et tidspunkt, hvor produktet faktisk ikke var færdigt, gav vi også lov til at produktet kunne udvikle sig, i en anden retning end vi oprindeligt havde tænkt os, men en retning der løste vores kunders problemer bedre end vores oprindelige ide.
Vi afholdt StartupLab for 14 dage siden, et event der blev en stor succes. Flere af de startups der bevægede sig mest under weekenden, var de der satte sig for at skære features og perfektionistiske rettelser fra og bare lancere hurtigst muligt. Jeg vil råde ethvert startup til at bygge sit kerneprodukt og lancere med dette, herefter kan man til enhver tid bruge energi og kræfter på at bygge flere ting på kernen. Det tidspunkt i udviklingsfasen man lærer mest, er når der er reelle brugere på ens platform, ligegyldigt om du laver en webshop, et nyt socialt medie eller en grønthandler.
Lancer og det kan kun gå for langsomt!
Indtil nu har det kun været muligt at tilføje telefoner med et dansk nummer til medarbejdere. Nu er det muligt at tilknytte telefoner i praktisk taget hele verdenen til medarbejdere, så I også kan tage imod opkald til jeres Firmafon-nummer fra jeres udenlandske kontor.

For at benytte denne mulighed, skal I blot tilføje en ny telefon, og indtaste det fulde telefonnummer inklusiv landekode. Internationale opkald takseres efter Fonets yderst favorable priser, f.eks. 0,14 kr/min. til USA.
Vi kommer til Demo Dag den 23. februar hvor vi vil vise Firmafon frem for interesserede.
Demo Dag er stedet hvor teknologiinteresserede har mulighed for at fremvise deres projekter og drøfte deres idéer over en øl med ligesindet.
Hvis du skulle få lyst til at komme forbi Demo Dag er du mere end velkommen. Demo Dag foregår denne gang ved Bysted, Rentemestervej 2B, København NV.
Hvis du er på Twitter så tag at følg @Claus for mere info om Demo Dag.

Fashion Week Live er et nyt spændende modekoncept af multi-iværksætteren Mathias Vestergaard og holdet bag GadeMode. Idéen med Fashion Week Live er at skabe et real-time modemagasin til Copenhagen Fashion Week. Mathias Vestergaard ringede til Firmafon for at høre om vi ville sponsorere et telefonsystem til projektet. Vi elsker skæve projekter og var på med det samme.
Firmafon giver projektet et professionelt udtryk og dynamiske muligheder, der gør at skribenterne fra Fashion Week Live kan modtage leads fra læserne ligegyldigt hvor de befinder sig under den hektiske modeuge
Det er nu muligt at slå telefonsvareren til når kunder ringer uden for åbningstid. Det eneste du skal gøre er at sætte et flueben ved “Slå telefonsvarer til” under indstillingerne for åbningstider, som du finder på siden Opsætning:

Small company phone system done right.
Morten Just, Vodafone @ Twitter
Jeg har netop været været med i Builder Podcast hvor jeg fortæller om Firmafon på det nørdede plan.
Jeg har netop ansøgt om PBS-godkendelse til Firmafon. Vi har i den sidste tid arbejdet på at integrere kreditkortbetaling i Firmafon, så vores betaling kommer til at foregå helt automatisk og smertefrit, sidste skridt i dette er godkendelsen fra PBS.
Hvis man ønsker at ansøge om PBS-godkendelse skal man ansøge på PBS.dk, der er en længere formular man skal igennem, oplyse om ens markedsføringsplaner, hvem der har udviklet ens side mv. Derudover skal man uploade nogle dokumenter som dokumentation for hvem man er og at man repræsenterer virksomheden, helt fint. Eneste problem er bare, at man ikke kan uploade filer der er større end 1 MB! Af PBS’ egen supportafdeling blev jeg bedt om at uploade en fil hvor der stod “dokumentation eftersendes” og så FAXE de rigtige dokumenter ind, ja du hørte rigtigt, FAXE!
I en tid hvor internettet udvikler sig utroligt hurtigt er jeg noget chokeret over, at den ansvarlige virksomhed for alle danske online betalinger, ikke selv er en del af denne udvikling. PBS kom ind i kampen, nu!

Det er ikke altid man har adgang til en mikrofon, eller tid til at sætte sig ind i hvordan man optager en MP3-fil. Men det skal ikke være en forhindring for at bruge Firmafon, og derfor har vi i dag gjort det muligt at optage lydfilerne til din kontoopsætning, udelukkende ved hjælp af din telefon. Hvis du kigger på din kontoopsætning og vælger “Administrér lyd” vil du nu, udover at kunne uploade en MP3-fil som før, også se et telefonnummer og en kode. Når du ringer til dette telefonnummer og indtaster din kode, kan du indtale en besked, som automatisk bliver uploadet til din konto.
Så kom vi i luften Det har været en kamp, men en god kamp!
Firmafon giver dig mulighed for en let opsætning og administration af din virksomheds telefoner, herunder telefonmenu, viderestilling og ringegrupper med tilhørende medarbejdere.
Firmafon kræver ingen hardware og intet omstillingsbord. Alt hvad der kræves, er en telefon og en computer der kan gå på internettet.
Status er at vi har lanceret Firmafon offentligt, du kan gå ind og oprette dig med det samme uden nogle problemer. Dog er vi stadig i gang med en masse tilrettelser og ændringer, så Firmafon kommer til at leve 100% op til vores kunders forventninger.